Togene kan holde stille efter jul

14. december 2011 18:25 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Togene kan holde stille efter jul
Billede mangler

I dag besluttede DSB, at man fra i morgen aflyser halvdelen af landets tog. Det sker, fordi håndværkerne, som reparerer DSB- togene, har nedlagt arbejdet på grund af utilfredshed med deres forhold.
De mange aflysninger sker for at sikre juletrafikken. DSB har taget tog ud nu, så der er velfungerende tog – selv hvis arbejdsnedlæggelserne fortsætter.
Derfor vil man køre på halvt blus frem til jul, hvis man ikke når til enighed med håndværkerne. Herefter kan man intet garantere.
“Den plan, der er lagt nu, gør, at vi kan køre med dette setup til efter jul. Der bliver ikke foretaget ændringer frem til efter jul, men der kommer et tidspunkt, hvor togene holder stille. Det gør de selvfølgelig, fordi vi skal overholde sikkerhedsforskrifter, og det gør vi selvfølgelig,” siger konstitueret direktør i DSB Jacob Kjær.
DSB og håndværkernes fagforening FO Jernbanedrift mødes igen fredag for at forsøge at nå til enighed. Desværre kan passagererne ikke forvente normal drift på landets tog selv ved en løsning sidst på ugen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu