Togfører efterlod død mand på skinner

2. januar 2013 17:54 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Togfører efterlod død mand på skinner
Billede mangler

Togføreren, der onsdag morgen kørte over en død mand på togskinner ved Silkeborg, efterlod liget og kørte videre.
 Berlingske Nyhedsbureau
 
Den togfører, der onsdag morgen kørte over en i forvejen død mand på skinnerne under broen ved Søndre Ringvej ved Silkeborg, efterlod den døde mand og kørte til Silkeborg Station, oplyser en anonym kilde til eb.dk.
 
Martin Wex, kommunikationschef i Arriva, bekræfter, at togføreren kørte over manden, fordi han ikke kunne nå at bremse toget.
 
– Togføreren standsede herefter toget og gik ud. Her kunne han konstatere, at manden var død, og han kørte derefter videre til Silkeborg Station, siger Martin Wex til eb.dk og tilføjer, at man i Arriva nu vil indskærpe, at en togfører bliver på stedet og afventer redningsmandskab, hvis der er tale om en personpåkørsel.
 Læs også: Person fundet død på togspor
 
– Da han ikke er uddannet til at konstatere, at en person er død, skal han blive på stedet. Han er naturligvis chokeret over hændelsen. Alle lokoførere frygter, at de en dag rammer en person, men denne gang blev manden trods alt ikke ramt af toget, siger Martin Wex til eb.dk.
 Læs også: Død mands identitet stadig en gåde
 
Manden er ifølge politiet formodentlig død af et fald fra en bro, og der vil ikke blive indledt en sag mod lokoføreren.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu