Togtrafikken bliver dårlig i påsken

31. marts 2012 13:18 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Togtrafikken bliver dårlig i påsken
Billede mangler

DSB bruger helligdagene til at få afviklet en masse sporarbejde.
 
Nordjylland, Hovedstaden, Vestsjælland, Lollan/Falster og Sønderjylland. Det er de landsdele, hvor togtrafikken fremstår temmelig mangelfuld hele påsken igennem.
 
Ifølge DSB’s hjemmeside er det især sporarbejde, som betyder omlægninger og begrænsninger i den skinnebårne trafik.
 
Alle intercity- og regionaltog mellem København H og Østerport er aflyst fra i dag til og med 9. april. Her kører S-togene dog fortsat.
 
Derudover bliver trafikken fra København til henholdsvis Holbæk, Kalundborg, Nykøbing Falster, Rødby og en række småbyer på Sjælland berørt af sporarbejdet i påsken. Her oplyser DSB’s hjemmeside om ændringerne.
 
Nordjylland er særlig hårdt ramt. For det første fordi en finne har sejlet Limfjordsbroen i stumper og stykker. Så der er lukket vand for togtrafikken i de næste mange måneder. For det andet ser det også sløjt ud med skinnetrafikken nordenfjords i påskedagene. Her er banereparationer ved Støvring årsag til et midlertidig togstop.
 
Fra 1.-3. april er der busser i stedet for tog mellem Tinglev og Sønderborg.
På www.rejseplanen.dk er alle de mange ændringer blevet opdateret, så den side er et kig værd inden afgang til stationen.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu