Tolkes sikkerhed haste-undersøges i Sverige

12. marts 2013 10:06 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Tolkes sikkerhed haste-undersøges i Sverige
Billede mangler

Det er ikke bare i Danmark, at de afghanske tolkes sikkerhed er kommet på dagsordenen. I øjeblikket diskuteres det i hele Skandinavien, hvor stort et ansvar man skal tage for de tolke, som har arbejdet for de internationale kampstyrker i Afghanistan. Det skriver B.dk.

 

Modsat Danmark har det norske justitsministerium allerede behandlet en række tolkes asylsager individuelt og er endt med at give asyl til 21 tolke og deres familier, som ellers risikerede forfølgelse.

I Sverige har forsvarsminister Karin Enström fra partiet Moderaterna bedt det svenske forsvar om en hasteredegørelse af situationen for de civile afghanere, der har tolket for de svenske tropper. Redegørelsen, som skal være klar i denne uge, skal afdække, hvad der kan gøres for at hjælpe tolkene, når svenskerne efter planen forlader Afghanistan næste år.

»Vi følte et behov for at høre, hvordan forsvarets ser på det store billede, når det kommer til de civile ansatte,« siger Karin Enström til svenske SVT.

I øjeblikket arbejder 30 tolke for den svenske styrke i Afghanistan. Heraf er seks direkte ansat af det svenske forsvar, mens 24 har fået ansættelse via vikarbureauer. Ifølge SVT har mange af tolkene udtrykt bekymring for, hvad der vil ske, når den svenske militærstyrke i Afghanistan trækkes hjem.

I sommer ansøgte flere af tolkene om asyl i Sverige med henvisning til den generelle trussel fra Taleban. Ifølge FN-rapporter er afghanere, som har samarbejdet med koalitionsstyrkerne, nemlig i særlig grad i fare for at blive slået ihjel eller udsat for angreb fra hævntørstige Taleban-krigere.

En tolk ved navn Murtaza Bigzad fortalte i sommer, at han frygter for konsekvenserne, når de internationale kampstyrker trækker sig ud af Afghanistan i 2014.

»De (Taleban, red.) kalder de svenske styrker »amerikanere«, og vi bliver deres første mål efter 2014. Vi bliver kidnappet, og vi bliver skudt, simpelthen fordi vi har patruljeret og udført operationer sammen med de svenske styrker,« sagde han ifølge B.dk til SVT.

Overfor samme TV-station bekræfter indsatschef i det svenske forsvar, Anders Silwer, at tolkene risikerer hævnangreb:

»Jeg kan ikke ligefrem sige, der er en enorm risiko, men vi mener, at der er en trussel. Jeg kan ikke sige, hvordan truslen ser ud, før vi nedtrapper indsatsen,« siger han.

Den svenske forsvarsminister er dog stadig tilbageholdende med at give løfter om asyl til tolkene:

»Forskellige lande har gjort det på forskellige måder. Det er et vigtigt spørgsmål. De udfører en vigtig funktion,« siger Karin Enström ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Nick Hækkerup talte usandt

Den danske forsvarsminister Nick Hækkerup (S) erkendte søndag, at havde talt usandt om de afghanske tolke, som har arbejdet for de danske styrker i Helmand-provinsen. Tidligere var et af hans argumenter for ikke at give asyl, at tolkene var blevet rekrutteret uden for Helmand og derfor havde bedre chancer for at undgå Talebans hævnangreb, når de vendte tilbage til deres lokalområder. TV 2 har dog afsløret, at Danmark – trods forsvarsministerens forsikringer om det modsatte – har brugt mindst syv lokale tolke, som stammede fra Helmand-provinsen.

De nye oplysninger får dog ikke i første omgang Nick Hækkerup til at foreslå asyl.

»Lige nu er det regeringens position, at tolkene ikke skal have asyl i Danmark, men der er to år til, vi trækker os ud, og vi holder selvfølgelig også øje med, hvad andre lande gør,« siger han til Berlingske Nyhedsbureau.

Hverken SF eller de Radikale ville mandag tage stilling til, om de Helmand-tolke, der har hjulpet danske soldater i den uroplagede provins, skal have asyl eller ej. Først skal der flere fakta på bordet, mener SFs forsvarsordfører Jonas Dahl:

»Lad os få fakta på bordet, inden vi diskuterer konkrete løsninger. Nu har jeg et møde med Nick Hækkerup i dag (mandag, red.), og det er klart, at jeg vil have belyst det her så grundigt som overhovedet muligt. Hvor mange drejer det sig om? Og hvor mange af de tolke, vi havde tilknyttet, var i umiddelbar fare? Det, synes jeg, er det afgørende,« siger han til Berlingske Nyhedsbureau.

Lande som USA, Tyskland og Canada har givet asyl til tidligere ansatte fra Afghanistan, og for nylig viste en rapport fra FNs mission i landet (UNAMA), at der er registreret 1.077 målrettede drabsforsøg mod civile afghanere, der arbejder for den afghanske regering eller på anden måde støtter fredsprocessen og koalitionsstyrkerne i landet. 698 var blevet dræbt. Det er en samlet stigning på 108 procent siden 2011.

Samtidig er Afghanistan blevet mindre fredeligt. På listen over 158 mest fredelige lande i verden (The Global Peace Index) faldt Afghanistan sidste år fra nummer 150 til nummer 157 – kun overgået i ufred af Somalia.

Danmark kom ind på en flot andenplads.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu