Topchefer forventer endnu to kriseår

2. januar 2012 09:35 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Topchefer forventer endnu to kriseår
Billede mangler

Danskerne må forberede sig på endnu to år med lav økonomisk vækst og stigende ledighed.
Ifølge tre ud af fire danske topchefer, så skal der mindst stå 2014 i kalenderen, før krisen er overstået.
Det skriver Børsen på baggrund af en konjunkturmåling fra Greens Analyseinstitut, som 760 topchefer har deltaget. i.
“Der er ikke tvivl om, at der er mørke skyer over Danmark, og at der er en usikkerhed, som gør det svært at sige, hvornår økonomien vender,” siger Jørgen Bardenfleth, adm. direktør i Microsoft Danmark, til Børsen.
Målingen viser, at ordreindgang, afsætning og villigheden til at ansætte nye er dalet markant i årets sidste kvartal.
Ifølge fire ud af ti topchefer falder ordreindgangen fra hjemmemarkedet.
“Man er nødt til at være realistiske og erkende, at der tegner sig en horisont i Danmark, hvor usikkerheden gør, at jeg ikke tror, at der er nogen realistisk mulighed for vækst i de nærmeste år,” siger Asbjørn Børsting, adm. direktør i grovareselskabet DLG, der har omsætning på 39 milliarder kroner om året, til Børsen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu