Toppolitiker alvorlig kvæstet i bilulykke

3. juli 2012 13:02 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Toppolitiker alvorlig kvæstet i bilulykke
Billede mangler

Den århusianske sundheds- og omsorgsrådmand, Dorthe Laustsen (SF), er slemt kvæstet efter en alvorlig bilulykke mandag eftermiddag syd for Odder.
Dorthe Laustsen er overført til Skejby Sygehus, hvor hun har gennemgået flere operationer, oplyser Aarhus Kommune.
Rådmanden ligger på intensivafdelingen på sygehuset, og hendes tilstand meldes stabil.
Dorthe Laustsens mand, Anders Kold, som var passager i bilen, blev også kvæstet ved ulykken. Han fik flere knoglebrud, men hans tilstand er ikke kritisk.
Dorthe Laustsens og Anders Kolds familie har bedt om ikke at blive kontaktet om ulykken.
I stedet vil der på Aarhus Kommunes hjemmeside www.aarhus.dk blive orienteret om Dorthe Laustsens tilstand, hvis der sker ændringer.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu