Toppolitiker glemte 8-årig datter på pub

11. juni 2012 12:26 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Toppolitiker glemte 8-årig datter på pub
Billede mangler

Det kan være stressende at være far til små børn og så premierminister i Storbritannien på én gang.
Det kan David Cameron skrive under på.
Han har i øjeblikket jobbet, og sammen med sin kone, Samantha, og parrets børn, herunder datteren Nancy på otte år, samt to andre familier besøgte han for nylig en pub for at hygge sig med søndagsbrunch.
Da brunchen var overstået, forlod selskabet pubben Plough Inn i Cadsden i Buckinghamshire – uden Nancy.
Pubben ligger nær premierministerens landsted i Chequers.
Et kvarter senerede dukkede David Cameron op igen i Plough Inn for at hente datteren.
Det er BBC, der fortæller historien om den glemte Nancy. Episoden fandt sted for “et par måneder siden”, og begivenhederne bekræftes over for BBC af premierministerkontoret i Downing Street 10, London.
Foruden Nancy har David og Samantha Cameron Arthur på seks og Florence på 22 måneder.
Ifølge Downing Street 10 kørte David Cameron hjem i en bil sammen med sine livvagter og regnede med, at Nancy var i den anden bil med Samantha og de andre børn.
Samantha troede derimod, at hendes ældste datter var med faderen.
Det blev først opdaget, da parret nåede hjem i de to biler, at der manglede én. Et telefonopkald opklarede, at hun var i pubben og havde det godt.
David Cameron vendte ifølge BBC så tilbage, hvor han fandt sin otteårige lille pige i færd med at hjælpe personalet.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu