Toulouse-morder lavede musikvideo om drab

27. marts 2012 09:23 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Toulouse-morder lavede musikvideo om drab
Billede mangler

Før han sendte optagelserne af sine drab på syv mennesker til en tv-station, lavede Mohammed Merah sine ugerninger til en form for musikvideo.
Fransk politi har beslaglagt videomaterialet, som den 24-årige havde sendt til den fraske afdeling af arabiske medie Al-Jazeera.
“Det er en videomotage (sammenklipning, red.) af de forskellige drab, hvor musik og oplæsning fra koranen er lagt til,” siger en kilde fra politiet til det franske nyhedsbureau AFP.
Politikilden beskriver optagelserne som “tilstrækkeligt detaljerede.”
Optagelserne blev sendt til Al-Jazeera på en USB-nøgle, som altså nu er i politiets varetægt.
Merah har selv pralet med optagelserne og fortalt, at han har lagt dem op på internettet, men endnu har efterforskere ikke fundet spor af videoen i den digitale verden.
Mohammed Merah dræbte først tre soldater over to omgange, først i Toulouse og dernæst i det nærtliggende Montauban, og i sidste uge skød og dræbte han så en lærer og tre børn på en jødisk skole i Toulouse.
Efter en 32 timer lang belejring af hans lejlighed, blev den 24-årige seriemorder dræbt af politiets skud.
Hans 29-årige bror er lige nu under undersøgelse for at have været medskyldig i de uhyggelige gerninger.
Kilde: AFP

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu