Toulouse-morders bror er fængslet

25. marts 2012 14:42 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Toulouse-morders bror er fængslet
Billede mangler

Det vil nu bliver officielt efterforsket, hvilken rolle broren til den mand, der dræbte syv mennesker i det sydvestlige Frankrig i de seneste uger, har spillet.
Ifølge anklagerne har Abdelkader Merah nemlig hjulpet sin bror Mohamed til at udføre drabene i Toulouse og Montauban, og han planlagde selv terrorangreb.
Det er kommet frem efter fire dages indledende forhør af den 29-årige storebror, skriver BBC.
Abdelkader Merah afviser beskyldningerne, men siger, at han var til stede, da hans bror stjal den scooter, som blev brugt under angrebene.
Han har efter sigende også sagt, at han er stolt af sin bror.
Abdelkader Mehar og hans kammerat blev taget ind til afhøring onsdag efter den 24-årige bror, der mistænkes myrdede tre franske soldater, tre børn og en lærer, blev dræbt af elitepolitiet i den sydvestlige franske by.
Også kæresten til storebroren er blevet afhørt, men hun blev løsladt fra fængslet tidligere søndag.
“Det er en lettelse for hende, men hun er også ødelagt, fordi han (Abdelkader Mehar, red.) skal for en dommer. Hun er ved at finde ud af hans dobbeltliv,” fortæller kvindes advokat Guy Debuisson ifølge France 24 til AFP søndag.
Parret menes at have giftet sig i en religiøs ceremoni, der ikke er anerkendt i henhold til fransk lovgivning.
Kilde: BBC og France 24

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu