Toulouse-terrorist blev gennemhullet af skud

23. marts 2012 23:48 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Toulouse-terrorist blev gennemhullet af skud
Billede mangler

Et nervepirrende drama, der havde varet i mere end 30 timer sluttede torsdag, da Mohammed Merah sprang ud igennem et vindue i sin lejlighed, mens han skød vildt omkring sig.
Han nåede dog ikke langt, da specialstyrker var klar lige udenfor.
Terroristen blev dræbt på stedet – og nu er en del af obduktionsrapporten klar, skriver Sky News.
Mohammed Merah blev dræbt af mindst 20 skud, hvoraf de fleste ramte ham i armene og benene. To af skuddene blev fatale – et i hovedet og et i maven, oplyser politiet.
Mohammed Merah sårede fem betjente i slutningen af dramaet og det menes, at han nåede at affyre over 30 skud.
I løbet af dramaet, der varede over 30 timer, havde MOhammed Merah givet udtryk for at han ville overgive sig. Dette ændrede han dog igen og han sagde til politiet på stedet, at han ville dø som en martyr.
Kilde : Sky News

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu