Toulouse-terroristens bror: Jeg er syndebuk

26. marts 2012 19:52 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Toulouse-terroristens bror: Jeg er syndebuk
Billede mangler

Under den mere end 30 timer lange nervekrig mellem Mohammed Merah og politiet i sidste uge, blev hans bror Abdelkader Merah og dennes kone anholdt.
Konen er siden blevet løsladt men broderen er indtil videre sigtet for medvirken til de I alt syv drab, som Mohammed Merah menes at have gennemført i ugerne op til sin død.
Ifølge broderens advokat, er han dog blevet gjort til syndebuk for handlingerne, da hans bror er død og ikke kan stå til regnskab for drabene, skriver CNN.
“Vi har fået det indtryk, at fordi de ikke kan få hans bror for retten, så kan de skyde skylden på ham,” siger advokaten, der desuden siger, at Abdelkader har betegnet sin brors handlinger som forkastelige.
Mohammed Merahs mor blev også anholdt og afhørt, men hun er også blevet løsladt igen.
Mohammed Merah nåede at dræbe syv personer, heraf tre børn på en jødisk skole, inden politiet lokaliserede ham. Han valgte herefter at forskanse sig i sin lejlighed. 30 timer efter hoppede han ud af et vindue i lejligheden, mens han skød vildt omkring sig. Specialstyrkerne ramte ham med mere end 20 skud og han døde på stedet.
Kilde: CNN

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu