Tour de France: Chris Anker Sørensen mest angrebsivrige rytter

21. juli 2012 20:45 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Tour de France: Chris Anker Sørensen mest angrebsivrige rytter
Billede mangler

Mange havde snakket om Michael Mørkøv, men det bliver Chris Anker Sørensen der får prisen som feltets mest angrebsivrige – Prix de la Combativité.

 

På bjergetape efter bjergetape har danske Chris Anker Sørensen kæmpet i udbrud for dels at hente point til bjergtrøjen (som han ikke vandt) og dels hente tid til en placering i det samlede klassement. Det sidste lykkedes, for når feltet søndag ruller in i Paris, så slutter Chris Anker Sørensen på en 14. plads.

Selvom han ikke vandt bjergtrøjen, så for den danske Team Saxo Bank Tinkoff Bank alligevel en tur op på sejrspodiet idet Tour de France giver ham prisen for den mest angrebsivrige rytter, Prix de la Combativité.

Det er en ære, der begejstre ”Oksen fra Hammel”:
– Ja, det er da hvert en kæmpestor ære. Det betyder jo, at der er nogen, der har lagt mærke til en og synes, man har gjort en ekstraordinær indsats, siger han til tour.tv2.dk.
– Det er jo meget fedt, og det bliver da dejligt at skulle på podiet i Paris, så det kan jeg bestemt ikke klage over.

Udoverd e hårde bjerge kæmpede Chris Anker Sørensen på de sidste etaper også med en læderet hånd – han fik torsdag to fingre i klemme i forhjulet mens han kørte. Det var en skade, der næsten kostede ham videre deltagelse, men Chris Anker Sørensen bed tænderne sammen og cyklede i mål med blodet sejlende ned af hånden, hvor hud og kæd var revet så meget fra hinanden, at man kunne se knoglen.

Ifølge juryen er det ikke Chris Ankers skadede fingre der giver ham prisen, og det er han glad for:
– Jeg vil hellere have, at det er for min kampgejst end for en skadet finger, og jeg synes også, at jeg har vist mig og været meget med, og jeg har ikke givet op. Jeg har været sat mange gange og så kommet igen, så jeg er stolt af det, siger Chris Anker Sørensen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu