Trafikulykke: 25-årig mor i livsfare

4. november 2012 07:49 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Trafikulykke: 25-årig mor i livsfare
Billede mangler

Lørdag aften kørte en ung mor galt i en soloulykke på Nygårdsvej i Bramming – hun er i livsfare mens hendes otte måneder gamle baby er ok.
 
Den 25-årige mor mistede tilsyneladende herredømmet over bilen, der efterfølgende røg ud i rabatten og slog flere koldbøtter ud over en mark, hvor den landede på taget.
 
Marken var oversvømmet, og derfor kom kvinden til at ligge med hovedet under vand.
 
Andre bilister ilede den 25-årige unge kvinde til hjælp. Ifølge eb.dk fik fire mand vendt bilen om og hevet kvinden ud. Indtil ambulancen når frem yder de hende førstehjælp.
 
Den otte måneder gamle baby slipper fra ulykken med småskrammer mens den 25-årige kvinde er indlagt på sygehuset i Esbjerg, hvor hendes tilstand er kritisk.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu