Mountainbiker alvorligt kvæstet

16. juli 2017 21:55 | Af: Ritzau Fokus

Søndag eftermiddag ramte en 51-årig mand et rådyr, da han cyklede på Fanø. Hans ene lunge blev skadet.

Mountainbiker alvorligt kvæstet
En 51-årig mand ramte et rådyr, da han cyklede på Fanø. Foto: Google Maps.

En 51-årig mand er kommet alvorligt til skade, efter han søndag eftermiddag kørte ind i et rådyr, da han cyklede på sin mountainbike på Fanø.

Meldingen om ulykken kom klokken 17.17, oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Nikolaj Hølmkjær.

– Geviret har ramt lungen, så han er kommet alvorligt til skade, siger vagtchefen.

Ulykken skete på Landevejen ved Sønderho.

Fløjet til hospitalet

En person ringede efter hjælp, og manden blev fløjet til Odense Universitetshospital med en perforeret lunge.

Manden er ikke umiddelbart i livsfare.

/ritzau/

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu