Tragisk dødsulykke: Dreng gik ud foran tog

10. august 2017 18:05 | Af: Matias Mortensen, mm@newsbreak.dk

En 15-årig dreng blev torsdag eftermiddag dræbt, da han blev ramt af et tog på Tjæreborg Station.

Tragisk dødsulykke: Dreng gik ud foran tog
Togtrafikken på Tjæreborg Station var indstillet i en længere periode efter dødsulykken. Foto: Google maps

En 15-årig dreng blev torsdag omkring klokken 14.46 ramt af et tog på Tjæreborg Station. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet vurderer, at der var tale om en ulykke. Drengen, som kommer fra lokalområdet, var på vej over skinnerne ved en overgang mellem to perroner på stationen, da han blev ramt af toget.

Politiet har underrettet den 15-årige drengs pårørende.

Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger om ulykken, oplyser politikredsen i sin pressemeddelelse.

 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu