Transportminister Henrik Dam Kristensen dropper Storstrømstunnel

6. marts 2012 22:31 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Transportminister Henrik Dam Kristensen dropper Storstrømstunnel
Billede mangler

Storstrømsbroen er så slidt, at den inden for overskuelig fremtid skal renoveres eller afløses. Det bedste for miljøet ville være at lade broen blive afløst af en tunnel, men en ny rapport fra Banedanmark slår fast, at det er langt dyrere at lave en tunnel end at bygge en ny bro.
 
Når man regner vedligeholdelsen med, bliver en tunnel mellem tre og fire gange dyrere end bro-løsningen. Det skriver Berlingskes Nyhedsbureau.
 
Rapporten efterlader ingen tvivl hos transportminister Henrik Dam Kristensen (S).
“Banedanmarks materiale viser klart, at det ikke er hensigtsmæssigt at lade en tunnelløsning indgå i det videre arbejde med beslutningsgrundlaget,” skriver han ifølge jp.dk i et notat til trafikordførerne i Folketinget.
 
Banedanmark gør også opmærksom på, at en tunnel meget let risikerer at blive så stejl, at godstog kommer til at køre med mindre gods for at kunne klare turen op igen.
 
Det er nu op til politikerne at tage stilling til, hvad der skal ske. Tirsdag var det ikke muligt at få en kommentar fra transportminister Henrik Dam Kristensen.
Kilde: BNB
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu