Trayvon Martins drabsmand anklaget

12. april 2012 09:10 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Trayvon Martins drabsmand anklaget
Billede mangler

Efter store protester fra befolkningen har myndighederne nu taget sagen op igen.
 
Der bliver nu lagt sag an mod den vagt, der i februar måned skød den 17-årige teenager Trayvon Martin i Florida i USA.
 
Trayvon Martin var ubevæbnet, da han blev skudt og dræbt i et beboelseskvarter i Orlando i Florida. Vagten George Zimmerman, som skød ham, hævdede, at han skød i selvforsvar. Den 28-årige patruljerede i nabolaget som frivillig i et naboværn. Han blev i første omgang ladet gå af politiet, fordi det i Florida er lovligt at skyde for at beskytte sit eget liv.
 
Det fik efterfølgende folk til at gå på gaden i hele USA. Mange mente, at drabet på den unge mand var racistiske motiveret, da Trayvon Martin var afroamerikaner.
 
Både USA’s præsident Barack Obama og en lang række andre politikere og kulturpersonligheder har kritiseret politiets behandling af sagen. Samtidig har almindelige borgere stået bag demonstrationer og underskriftsindsamlinger, der i sidste ende har fået myndighederne til at tage sagen op igen.
 
George Zimmerman bliver nu anklaget for uagtsomt manddrab. Det betyder, at han bliver dømt efter den hårde drabsparagraf, der kan give dødsstraf.
 
Vagten, der i første omgang meldte sig selv, nægter sig skyldig.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu