Tre-årig dreng død efter brand

9. marts 2013 11:04 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Tre-årig dreng død efter brand
Billede mangler

Midt- og Vestjyllands Politi fik lørdag morgen ved otte-tiden en anmeldelse om en brand i et parcelhus på adressen Stabyvej i Husby, nord for Ringkøbing. Familiens tre-årige søn døde i branden.

 

I huset var også barnets forældre på henholdsvis 54 og 41 år. Begge forældre forsøgte at nå ind til sønnen, men blev brand- og røgskadede i forsøget, og barnet blev således først reddet ud af værelset, da en af brandvæsenets røgdykkere – med stor risiko for – gik ind i det brændende hus og hentede drengen.

Den lille dreng blev hastet til Regionshospitalet i Herning, men var ifølge politiet formentlig allerede afgået ved døden inde i huset. Begge forældre er også kørt til hospitalet.

Branden var lørdag formiddag endnu ikke slukket, og politiet opretholder afspærringer på stedet for at sikre brandvæsenet plads til slukningen.

Brandårsagen er endnu ukendt.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu