Tre dræbt på legendarisk gade i Las Vegas

21. februar 2013 16:56 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Tre dræbt på legendarisk gade i Las Vegas
Billede mangler

USA: Tre personer har torsdag mistet livet, mens yderligere tre blev såret, da et skyderi førte til et stort bilsammenstød på den legendariske gade »The Strip« i spillebyen Las Vegas, skriver flere medier.

 

Ifølge det lokale politi er de døde en taxachauffør, hans passagerer og føreren af en Maserati. Politiet mistænker Maseratiens ejer for at have været involveret i et skyderi, som også involverede passagererne i en firhjulstrækker.

Årsagen til skyderiet kendes endnu ikke, og politiet ved heller, hvorfor Maseratien kolliderede med de andre biler, skriver Las Vegas Review Journal.

Episoden fandt sted klokken cirka 4.30 lokal tid, angiveligt på gaden kendt som »The Strip«, hvor en lang række hoteller, kasinoer og underholdningsklubber har til huse.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu