Tre mistænkt for voldtægt i Indien

21. februar 2013 10:45 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Tre mistænkt for voldtægt i Indien
Billede mangler

INDIEN: Politiet i Indien tilbageholder tre mænd i landets vestlige område Maharashtra for at have forbindelse til en ubehagelige voldtægtssag, hvor tre søstre er blevet voldtaget og dræbt. Det skriver BBC News India.

 

Søstrene, som var henholdsvis seks, ni og 11 år, forsvandt 14. februar. To dage senere blev de fundet døde i en brønd. Politiets obduktionsrapport bekræfter, at pigerne blev voldtaget og dræbt.

Bhandaras-distriktets kvindelige politichef Aarti Singh har fortalt BBC, at forbrydelsens motiv stadig er ukendt.

»Pigernes mor mener, at en af familiens bekendte er involveret, men vi er ikke sikre,« siger hun til BBC News India.

Indien blev i slutningen af 2012 ramt af en anden voldtægtssag, som rystede det store land. Fem mænd er stillet for en domstol i den sag.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu