Tre teenagere sigtet for drab på ældre mand

19. marts 2012 12:22 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Tre teenagere sigtet for drab på ældre mand
Billede mangler

Tre unge mænd er blevet anholdt og sigtet for i fællesskab have dræbt en 72-årig mand, der blev fundet død i sit hus søndag morgen.
Politiet troede som udgangspunkt ikke, at der var tale om en forbrydelse, selv om der var en del blod ved liget og i resten af huset.
Sent søndag aften kom der dog oplysninger frem, der gjorde det muligt for politiet at anholde tre unge mænd på 15, 16 og 18 år.
De er alle tre sigtet for drabet.
Politiet vil ikke kommentere, hvorfor de i første omgang lukkede sagen, eller hvem, der henvendte sig med de banebrydende oplysninger.
De tre unge mænd fremstilles i grundlovsforhør senere på dagen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu