Tredje sexmisbrugssag på tre dage

19. januar 2012 12:42 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Tredje sexmisbrugssag på tre dage
Billede mangler

En 45-årig mand blev i nat anholdt af Midt- og Vestsjællands Politi. Han sigtes for at have krænket et familiemedlem seksuelt.
Krænkelserne er angiveligt begået mod et barn og har stået på i en uspecificeret periode indtil efteråret 2011.
Den 45-årige blev fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Roskilde klokken 11 torsdag, hvor anklagemyndigheden begærede lukkede døre af hensyn til såvel efterforskning som sagens karakter, oplyser politifuldmægtig Louise Varberg fra Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet.
Denne episode er den tredje sag om seksuelt misbrug af børn på bare tre dage i Danmark.
Tirsdag blev en 55-årig mand sigtet for langvarigt, omfattende og særdeles groft misbrug af sine syv børn samt to andre børn, mens en 26-årig kvinde onsdag blev varetægtsfængslet under anklager om at have sexmisbrugt sine egne børn.
Kilde: Ekstra Bladet

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu