Troels Lund skal afhøres af Bagger-advokat

12. marts 2012 15:05 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Troels Lund skal afhøres af Bagger-advokat
Billede mangler

Justitsminister Morten Bødskov (S) har i dag formelt nedsat skattesagskommissionen og udpeget advokaten Lars Kjeldsen som udspørger.
Kjeldsen blev et kendt ansigt, da han i 2009 var forsvarer for IT Factory-svindleren Stein Bagger. Her sammenlignede han sin klient med den folkekære svindler, Kurt Thorsen, og kaldte ifølge magasinet Computerworld Bagger for “charmerende”.
I kommissionen sidder i alt tre eksperter, der skal stå bag kulegravningen af den meget omtalte skattesag, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) personlige skattepapirer blev lækket til pressen.
Det er landsdommer Lars E. Andersen fra Vestre Landsret, der er udpeget som formand for kommissionen, mens udspørgeren, der bl.a. skal gå tidligere skattemister Troels Lund Poulsen på klingen om sin rolle i sagen, altså bliver den tidligere Bagger-forsvarer Lars Kjeldsen.
Lars Kjeldsen har i årevis beskæftiget sig med rets- og voldgiftssager samt rådgivning af virksomheder, herunder børsnoterede selskaber og organisationer.
I fem år deltog han i den såkaldte Tvind-sag som beskikket forsvarer.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu