Tusindårs-drabet: Tiltalts bror også sigtet

22. december 2011 13:04 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Tusindårs-drabet: Tiltalts bror også sigtet
Billede mangler

Otte måneder efter det koldblodige dobbeltdrab på ægteparret Heidi Nielsen og Bjarne Johansen i Tusindårsskoven i Odense, er anklageskriftet klar.
Politiet peger på to brødre som mulige gerningsmand, skriver B.T.
Politiet fandt efter en måned frem til en mand, som siden har siddet varetægtsfængslet.
Nu viser det sig, at også den tiltaltes bror er sigtet.
Vicestatsadvokat Claus Guldbrand siger til avisen, at broren til den 38-årige tiltalte er sigtet for indirekte at have medvirket til drabet. Politiet mener, at lillebroren hjalp til ved at forsøge at skaffe den maskinpistol, der blev brugt til drabet, af vejen.
Den tiltalte nægter sig skyldig, men har ellers nægtet at udtale sig under hele varetægtsfængslingen, som altså nu har varet i godt syv måneder.
Retssagen starter 16. april.
Kilde: B.T.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu