Tusindvis af portugisere i protest over nedskæringer

2. marts 2013 20:21 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Tusindvis af portugisere i protest over nedskæringer
Billede mangler

PORTUGAL: Hundredtusinder af portugisere gik lørdag på gaderne i Lissabon, Porto og andre byer landet over for at kræve et stop for de nedskæringer, som landets centrum-højre regering har gennemført.

 

Flere end 200.000 demonstranter fyldte Praco do Comercia pladsen i Lissabon, hvor Finansministeriet har til huse, skriver Reuters.

Mange af demonstranterne bar bannere med slogans som »Nedskæringer slår os ihjel« og »Giv magten til folket«, mens folk råbte, at regeringen skulle træde tilbage.

Demonstrationerne kommer efter den hidtil største skattestigning, skriver Reuters.

I februar erkendte regeringen, at den økonomiske nedtur i år vil blive dobbelt så slemt som tidligere antaget. Prognoser forudser en tilbagegang i økonomien på 1,9 procent, som vil forværre den værste recession i landet siden 1970erne.

EU, Den Europæiske Centralbank og IMF (Den Internationale Valutafond) ydede i 2011 Portugal et lån på 78 milliarder euro. Til gengæld skulle der gennemføres betydelige nedskæringer og skattestigninger.

Lørdagens demonstrationer er de mest omfattende siden september, hvor tusindvis af portugisere også var på gaderne.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu