Tv-boss trækker sig efter mega-skandale

3. april 2012 19:46 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Tv-boss trækker sig efter mega-skandale
Billede mangler

James Murdoch træder tilbage som bestyrelsesformand for det store britiske tv-selskab BSkyB.
Han frygter, at aflytningsskandalerne fra News International vil følge ham og skade selskabet.
“Da opmærksomheden fortsat rettes mod tidligere begivenheder på News International, er jeg fast besluttet på, at BSkyB’s interesser ikke bør undergraves af sager udenfor selskabet,” skriver James Murdoch i et brev til bestyrelsen, ifølge The Guardian.
News International er et medieselskab under News Corporation, hvor 39-årige James Murdoch sidder som næstkommanderende.
News Corporation ejes og drives af James Murdochs far, Rupert Murdoch. Mediemogulen, der har været ramt af en række alvorlige aflytningsskandaler.
Skandaler, der blandt andet førte til lukning af avisen News of the World i 2011, samt flere anholdelser.
James Murdoch træder tilbage, da han frygter, at han vil være lynafleder for kritik af virksomheden BSkyB. Men hans tilbagetræden sker også forud for en vigtig rapport.
Parlamentsmedlemmer indenfor kultur, medier og sport spørger i rapporten ind til aflytningsskandalen, og sætter spørgsmålstegn ved, om udvalget er blevet vildledt af tidligere oplysninger fra News International.
Han bliver afløst på posten af Nicholas Ferguson, men han bliver dog i bestyrelsen for selskabet.
Kilde: The Guardian

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu