Tv-reklame giver kæmpebøde

23. januar 2012 10:31 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Tv-reklame giver kæmpebøde
Billede mangler

“Det med småt” i en tv-reklame for et telefonabonnement var for småt.
Derfor har Stofa A/S efter en politianmeldelse fra Forbrugerombudsmanden accepteret en bøde på 100.000 kr for med for små typer og i for kort tid at vise den samlede pris og andre væsentlige oplysninger ved deres telefonabonnementet.
I uge 9 i 2011 havde Stofa A/S en reklamekampagne på TV2, hvor de markedsførte et telefonabonnement til en fast månedlig pris. Budskabet om den månedlige pris blev fremhævet både visuelt og med en speakerstemme, der lovede, at forbrugeren kunne tale alt det, man ville for denne faste månedspris.
Derimod blev væsentlige begrænsninger i tilbuddet givet på en sådan måde, at det var umuligt kunne nå at læse det på tv-skærmen.
Det var blandt andet begrænsninger i anvendeligheden af abonnementet og oplysninger om den samlede pris, som blev givet på utilfredsstillende vis.
Stofa A/S har valgt at betale bøden.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu