TV2’s Rasmus Tantholdt: Bragt i en pisse-lorte-situation

13. december 2011 09:01 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
TV2's Rasmus Tantholdt: Bragt i en pisse-lorte-situation
Billede mangler

“Ved at sige det til mig, bringer han mig i en lorte-pisse-situation.”
 
Sådan siger TV 2 journalist Rasmus Tantholdt på den lydfil, som Ekstra Bladet i dag offentliggør.
 
Lydfilen indeholder en telefonsamtale mellem Rasmus Tantholdt og tidligere DR-journalist Nils Giversen fra den 25. januar 2010.
 
Her afslører Rasmus Tantholdt, at det var daværende forsvarsminister Søren Gades spindoktor, der lækkede fortrolige oplysninger fra Forsvarsministeriet.
“Hvis man skal gå helt tilbage, kan man sige, det er Jacob Winther, der bringer mig i en lortesituation. Ved at sige det til mig, bringer han mig i en lorte-pisse-situation,” siger Rasmus Taltholdt på lydfilen ifølge B.T.
 
Jacob Winther, der i dag er kommunikationschef i Danske Regioner, afviser fortsat at stå bag lækagen.
“Jeg er ikke kilden til lækagen. Jeg ved ikke, hvorfor Rasmus Tantholdt siger det i den telefonsamtale, men det må stå for hans egen regning. Jeg følger mig renset for beskyldningerne om at stå bag lækagen, og jeg har betragtet denne sag for død i seks måneder. Det ændrer det her ikke på,” siger Jacob Winther til B.T.
 
Rasmus Tantholdt ønsker ikke i dag at kommentere sagen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu