Tvis stadig ubesejret i EHF Cup

24. februar 2013 22:08 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Tvis stadig ubesejret i EHF Cup
Billede mangler

Team Tvis Holstebro spillede søndag 28-28 ude mod norske Elverum i EHF Cup’ens gruppespil, efter at nordmændene havde ført 16-15 ved pausen.

 

Når det lykkedes at tage det ene point med hjem til det vestjyske, skyldtes det ikke mindst Michael Damgaard, som lavede ni af holdets mål.

Team Tvis Holstebro var oppe at føre 28-26, men i sidste ende kunne de alligevel være glade for uafgjort, for det var nordmændene, der havde kampens sidste forsøg. Det klarede målmand Anders Petersen imidlertid.

Senere søndag aften vandt Branik Maribor fra Slovenien over Wisla Plock fra Polen, og dermed fører slovenerne puljen med fem point for tre kampe foran Team Tvis Holstebro, der har fire. Wisla Plock har to og Elverum kun det ene, holdet fik søndag aften.

To hold går videre, men skulle Team Tvis Holstebro ende som den dårligste toer i de fire puljer, går de ikke videre alligevel, da Nantes som tidligere nævnt her på sporten.dk får friplads til semifinalen, hvis franskmændene som ventet går videre fra deres pulje.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu