Tyrkiet dræber 35 kurdere på grænsen til Irak

29. december 2011 13:45 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Tyrkiet dræber 35 kurdere på grænsen til Irak
Billede mangler

Tyrkiet dræber 35 kurdere på grænsen til Irak.
Et bombefly fra Tyrkiet angreb onsdag aften en konvoj på grænsen til Irak. Det er usikkert, hvem ofrene er.
Det tyrkiske militær slog onsdag aften til på grænsen til Irak, hvor 35 kurdere blev dræbt i et luftangreb.
Det rapporterer flere udenlandske medier.
Ifølge Al Arabiya, tyder det på, at de dræbte var smuglere, og ikke militante medlemmer af PKK, som Tyrkiet har optrappet jagten på i området, efter at PKK udførte et angreb på tyrkisk militær i august.
Ifølge borgmesteren for regionen, vidste militæret udmærket godt, at de var smuglere og ikke militante, som der blev bombet.
“Vi har 30 lig. Alle sammen brændte. Tyrkiet vidste udmærket godt, at disse mennesker smuglede varer i området. Den her slags angreb er uacceptable – de blev ramt fra luften,” siger han.
Den tyrkiske regering har ikke ønsker at udtale sig om angrebet, men en embedsmand fra det tyrkiske militær, bekræfter angrebet.
“Der var rygter om, at en militant gruppe fra PKK ville krydse grænsen i dette område. I går fik vi billeder af en gruppe, der krydsede grænsen, og et angreb blev udført. Vi kan ikke vide, om det var smuglere eller medlemmer af PKK,” siger han.
Konflikten mellem tyrkiske kurdere, der ønsker selvstændighed, og det officielle Tyrkiet har stået på siden 1984. Det menes, at omkring 30.000 har mistet livet under konflikten.
Kilde: Al Arabiya
 
 
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu