Tyrkiet undersøger drab på civile kurdere

29. december 2011 17:13 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Tyrkiet undersøger drab på civile kurdere
Billede mangler

Det tyrkiske militær skal nu undersøge, hvordan det kunne lade sig gøre at dræbe mellem 20 og 35 civile ved et luftangreb onsdag aften.
Det bekræfter tyrkiske embedsmænd overfor den tyrkiske avis Hurriyet.
Luftangrebet blev udført af et såkaldt drone-fly, der kendetegnes ved at det er førerløst og styres fra en central.
Området hvor angrebet fandt sted er kendt for at være et område, som medlemmer af det kurdiske parti PKK bruger til at smugle tungt artilleri, våben og ammunition ind i Tyrkiet.
PKK er på USA, Tyrkiets og EU’s terrorliste.
Det tyrkiske oppositionsparti BDP siger, at det tyrkiske militær godt var klar over, at det ikke var terrorister, men kurdiske benzin- og cigaretsmuglere, de bombede.
Ifølge partiets næstformand var gruppen, der blev bombet blevet omdirigeret til en anden rute af det tyrkiske militær. En rute, der senere blev bombet.
Der er forskellige meldinger om antallet af dræbte, der svinger fra 20 til 35.
Der er annonceret flere demonstrationer i Istanbul som følge af angrebet. Hverken den tyrkiske regering eller EU har kommenteret angrebet.
Kilde: Hurriyet

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu