Tyrkiske indvandrere bliver skilt lige så ofte som danskere

29. januar 2013 01:49 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Tyrkiske indvandrere bliver skilt lige så ofte som danskere
Billede mangler

Der er sket en holdningsændring i den største indvandrergruppe i Danmark, hvor det ikke længere er tabu at blive skilt.

 

De 60.000 tyrkiske indvandrere og efterkommere i Danmark udgør den største nydanske minoritet, og tidligere var det normen, at ægteskabet skulle holde for enhver pris, men sådan er det ikke længere.

– Tallene viser, at der er sket store forandringer i de etniske minoritetsfamilier med tyrkisk baggrund. For 20 år siden blev familierne sammen næsten uanset hvad, og skilsmisser var sjældne og stigmatiserende. I dag bliver tyrkiske indvandrere og deres efterkommere skilt næsten lige ofte som danske familier, og de fraskilte møder langt større accept,” siger seniorforsker Anika Liversage fra SFI.

Ser man på antallet af skilsmisser i forhold til antallet af bestående ægteskaber, så lå skilsmisseraten i 1980’erne på omkring tre procent for tyrkiske ægtepar. Men ifølge de seneste opgørelser, der ser på de godt 11.680 tyrkiske par, der blev gift fra 1981 til 2007 er skilmissehyppigheden vokset til omkring 12 procent, som er meget tæt på det danske niveau.

– I nogle af ægteskaberne har ægtefællerne næsten ikke kendt hinanden, før de blev gift, og de fortæller, at de oplevede ægteskabet som en stor fejltagelse. Samtidig kan personer, der bliver skilt i Danmark, ofte klare sig bedre her, end hvis skilsmissen var foregået i Tyrkiet. Man kan få mulighed for at tage en uddannelse eller få økonomisk hjælp. Begge dele betyder, at ægteskaberne lettere kommer i farezonen,” siger Anika Liversage til Kristeligt Dagblad.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu