Tysk gynækolog tog billeder af patienters underliv til egen samling

8. april 2012 07:25 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Tysk gynækolog tog billeder af patienters underliv til egen samling
Billede mangler

Over 3000 kvinder har lægen fotograferet i sin gynækologpraksis hvor politiet fandt over 35.000 intime billeder på en harddisc.
 
Tyske kvinder, der har fået undersøgt deres underliv hos en nu 57-årig gynækolog med praksis i byen Schifferstadt ved Mannheim syd for Frankfurt, er helt ufrivilligt blevet en del af gynækologens perverse privatliv.
 
Over 3000 kvinder medvirker nemlig på de mere end 35.000 underlivsfotos, som lægen har taget i sin praksis af sine patienters underliv. Han fortalte dem, at det var som led i en undersøgelse, at han tog de intime billeder, men i virkeligheden var de til eget brug.
 
Ifølge den tyske avis Bild, har politiet indtil videre identificeret 1850 patienter ud fra de 35.000 fotos. Lægen skal nu mentalundersøges for at finde ud af, hvorfor han tog billederne.
 
47-årige Beatrice W., der sammen emd sin 14-årige datter gik ved gynækologen som flere tusinde andre fik taget billeder af sit og datterens underliv, er bestyrtet:
”Hvordan kan en læge få sådan en pervers ide? Manden må være syg i hovedet”
 
Datteren, den 14-årige Jessica, frygter at billederne en dag ender på et sex-site på internettet:
”Jeg kan aldrig mere gå til gynækolog uden at være bange. Politiet sagde, at nøgenbillederne ikke blev lagt på internettet. Men hvad nu hvis de ikke har fundet alle billederne, og vi ender på en sex-hjemmeside”, siger Jessica til Bild.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu