Tysk røntgensatellit på vej mod jorden

20. oktober 2011 08:20 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Tysk røntgensatellit på vej mod jorden
Billede mangler

Om satellitten lander på land eller til havs er umuligt at sige noget om endnu.
 
For kort tid siden skabte satellitten UARS verdensomspændende opmærksomhed umiddelbart før den styrtede ned på jorden. Det samme er ved at gentage sig nu da idet der i den kommende weekend falder endnu en satellit ned.
 
Det er den 1600 kilo tunge tyske satellit Rosat. Ifølge beregninger fra den tyske rumfartsorganisation DLR, vil satellitten falde ned i tidsrummet mellem den 21. og den 24. oktober.
 Annonce: Foretag en sikker investering og få 15-20% i årligt udbytte i 20 år
 
Konkret er der er fare for, at vragstykker på op mod 1.600 kilo fra det tyske røntgenobservatorium Rosat vil ramme jordoverfladen eller havet, når satellitten styrter ned fra sin bane omkring Jorden i eller omkring den kommende weekend.
 
Ifølge netnyhederne.dk vurderer DLR, at der er en sandsynlighed på 1:2000 for, at vragstykker fra Rosat vil ramme mennesker på Jorden. For UARS var denne sandsynlighed 1:3200.
 
Ifølge Den internationale meteoritsamlerforening findes der indtil 2010 kun 14 kendte tilfælde, hvor mennesker er blevet ramt af meteoritter fra rummet, og seks tilfælde, hvor det er gået ud over dyr.
Kun to gange er mennesker blevet ramt af rumskrot, så der er ingen grund til at være nervøs.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu