Tyskere i sommerhus i Trend måtte stryge flaget

20. juni 2012 06:07 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Tyskere i sommerhus i Trend måtte stryge flaget
Billede mangler

Tysk flag over sommerhus på Gammel Amtsvej i Trend ved Løgstør fik forbipasserende til at kontakte politiet – tyskerne måtte stryge flaget.
 
Den danske flaglov er klar – man må ikke bare flage med andre flag end Dannebrog.
 
Det vidste et hold tyskere, der er i sommerhus på Gammel Amtsvej i Trend ved Løgstør, åbenbart ikke. De havde nemlig hejst det tyske flag uden for sommerhuset.
 
Det opdagede en forbipasserende bilist tirsdag aften og han kontaktede derfor politiet, skriver nordjyske.dk.
 
Politiet tog ud til tyskerne i sommerhuset og forklarede dem om flagreglerne. De to tyske familier tog derefter flaget ned.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu