Udkantsdanskere er trygge og lykkelige

20. april 2012 20:19 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Udkantsdanskere er trygge og lykkelige
Billede mangler

Det er lige så trygt og lykkeligt at bo blandt marker som at bo blandt højhuse.
Sådan lyder konklusionen i en undersøgelse, som professor Jens Fyhn Lykke Sørensen fra Center for Landdistriktsforskning har lavet for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.
Undersøgelsen glæder den såkaldte udkantsminister – minister for by, bolig og landdistrikter – Carsten Hansen (S).
– Vi skal selvfølgelig fortsat lytte og forholde os til de udfordringer, som borgerne oplever i yderområderne. Men vi får intet ud af at tale områderne ned. Jeg håber, at en undersøgelse, som den her, kan være med til, at vi får en mere konstruktiv debat, siger han i pressemeddelelse.
Ifølge undersøgelsen er den gennemsnitlige tilfredshed med tilværelsen i udkantskommuner 7,10 på en skala fra 0 til 10. Det er lidt lavere end i bykommunerne, hvor tilfredshedsgraden er 7,17.
– Undersøgelsen tegner et mere nuanceret billede af vores landdistrikter og yderområder, end man ellers er vant til at høre om i medierne. Og det er positivt, mener Carsten Hansen.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter konkluderer på baggrund af undersøgelsen, at selvom boligpriserne og afstanden til politi og sygehus bekymrer beboerne i udkantskommunerne, så er deres utryghed ikke større end de øvrige danskeres.Læs selv undersøgelsen her

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu