Udlændinge står bag hvert tredje indbrud

23. februar 2012 08:02 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Udlændinge står bag hvert tredje indbrud
Billede mangler

De danske indbrudstyve har fået kamp til stregen. Cirka en tredjedel af alle indbrud og tyverier på Fyn bliver nemlig begået af udenlandske gerningsmænd.
Af de 471 sigtelser sidste år for indbrud og tyveri var 135 ud af dem ifølge Fyns Politi mod personer, der ikke er bosiddende i Danmark.
“I 2011 har vi i perioder set kraftige stigninger på indbrudssiden. Det har vi tilskrevet tilrejsende kriminelle, som, vi tror, kommer fra Østeuropa,” siger vicepolitikommissær og sektionsleder i Task Force Vest, Per Algreen Petersen fra Fyns Politi, til dr.dk.
Han vurderer, at de fleste udenlandske kriminelle arbejder i grupper og laver de mange indbrud flere steder i landet, inden de drager hjem med tyvekosterne.
Ifølge Per Algreen Petersen er Fyn dog mindre plaget af udenlandske kriminelle end eksempelvis Jylland og Storkøbenhavn.
Kilde: DR

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu