Udsatte børn får tidligere hjælp

1. november 2012 09:41 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Udsatte børn får tidligere hjælp
Billede mangler

Flere kommuner bruger trivselsskemaer til at opdage børns mistrivsel, før det går galt.
 
Dagplejere, pædagoger, lærere og andre fagpersoner har fået nemmere ved at spotte udsatte børn tidligere. Det skriver Fagbladet FOA torsdag.
Det er erfaringerne fra et projekt, hvor forskere i samarbejde med praktikere i fem kommuner har udviklet, og afprøvet metoder til tidlig opsporing.
 
En af metoderne er trivselsskemaer, som betyder, at det enkelte barns trivsel og udvikling bliver nøje gennemgået 2-3 gange om året.
 
Og ifølge Jill Mehlbye, der er projektleder i Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) har indsatsen båret frugt:
 
“Vi hører fra kommunerne, at man får spottet nogle børn tidligere, end man gjorde før. Og det betyder jo, at de er langt nemmere at hjælpe, siger Jill Mehlbye.
 Overbevisende erfaringer 
I Viborg er erfaringerne så overbevisende, at man vil udrulle trivselsskemaer til alle 0-10-årige i de kommende år, fortæller projektleder Britta Jeppesen.
 
“Vi har fået en metode til at snakke om vores fornemmelser, og det gør, at vi involverer forældrene på et tidligere stadie. Konkret kan vi se, at vi har færre sager med børn, hvor der skal handles her og nu, fordi problemerne har hobet sig op.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu