Danske pensionister risikerer brandbeskatning

15. februar 2013 08:13 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Danske pensionister risikerer brandbeskatning
Foto: Colourbox.
Penge

Foto: Colourbox.

Enlige pensionister kan se frem til en solid beskatning, når de sociale ydelser trækkes fra pensionen.

 

De danske pensionskasser er meget langsomme med at få tilbudt den nye alderspension til sine medlemmer. På den måde tvinger pensionskasserne medlemmerne til at spare op i nogle produkter, hvor stort set hele udbetalingen bliver ædt op af staten. Det skriver Dagbladet Børsen.

Beregninger fra Danica Pension viser, at enlige lavtlønnede pensionister kan få en beskatning på helt op til 100 pct. af deres sidst udbetalte pensionskrone. Den hårde beskatning kommer, fordi der ved udbetalingerne af kapital- og ratepensioner sker der en modregning i boligydelse, varmetillæg og ældrecheck.

Et alternativ kan være at bruge den nye alderspension, der afløser kapitalpensionen. Indbetalinger til alderspensionen er ikke fradragsberettiget, men udbetalingerne er heller ikke skattepligtige og der er ingen modregning i andre offentlige ydelser.

I de to store fagforbund FTF og FOA forventer man, at pensionskasserne sætter aldersopsparingen på hylderne.

Hvis alderspensionen bliver udbredt står pensionsselskaberne og pensionskasserne til at tabe en betydelig omsætning, fordi de manglende fradrag for indbetalingerne til pensionen giver pensionsselskaberne færre penge at arbejde med.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu