Udvalg efter 14 år: Strengere kontrol med PET

24. februar 2012 11:00 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Udvalg efter 14 år: Strengere kontrol med PET
Billede mangler

I 14 år har eksperter set efterretningstjenesten efter i sømmene.
Og i dag kommer anbefalingen om mere kontrol med politiets og forsvarets efterretningstjeneste, henholdsvis PET og FE, erfarer Jyllands-Posten.
Det såkaldte Wendler Petersen udvalg overrækker nemlig en rapport til justitsministeren og forsvarsministeren.
I rapporten foreslår de 16 eksperter, at nedlægge det tre mand store Wamberg-udvalget, der står for kontrollen i dag. Det skal i stedet erstattes af et fast kontor med mere magt til at kigge det hemmelige politi over skulderen.
Det er endnu uvist, hvad eksperterne siger til PET’s overvågning og registrering af danskerne. Samtidig har de også taget stilling til om PET bør åbne arkiverne for registrerede danskere.
Når rapporten er givet til ministrene, skal den i høring indtil juni, og først der skal politikerne endelig beslutte, om der skal være mere kontrol med efterretningstjenesterne.
Både De Radikale, Enhedslisten, Venstre og De Konservative er klar til øget kontrol med efterretningstjenesterne.
Kilde: Jyllands-Posten

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu