Uerstatteligt Kaj Munk-materiale frygtes tabt i nazityveri

15. februar 2013 23:30 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Uerstatteligt Kaj Munk-materiale frygtes tabt i nazityveri
Billede mangler

Nogle gange overgår virkeligheden fantasien. Historien om danmarkshistoriens største tyveri af historiske dokumenter fra Rigsarkivet er en af de gange. Indtil nu har den forgrenet sig vidt og bredt – selv Kongehuset spiller en rolle – og nu inddrages digterpræsten og nationalsymbolet Kaj Munk direkte i sagen, hvor to mænd er varetægtsfængslet og sigtet for groft tyveri og bortskaffelse af offentlige mindesmærker.

 

Flere kilder, der ønsker at være anonyme, bekræfter således over for Berlingske, at tyverisagen også involverer unikt materiale om drabet på landskendte Kaj Munk i 1944. Ifølge Berlingskes oplysninger stammer materialet blandt andet fra retssagerne mod de tre mænd, der blev dømt for mordet efter krigen.

Det er usikkert præcis hvilke dokumenter, der er tale om, men Berlingske erfarer, at det blandt andet skulle dreje sig om politirapporter, billeder fra gerningsstedet og håndskriftsprøver fra Kaj Munks drabsmænd. Desuden nævnes den originale seddel med påskriften »Du Svin har alligevel arbejdet for Tyskland«, som den ene af gerningsmændene, Kurt Carstensen, plantede ved Munks lig for at skabe en illusion om, at mordet var begået af den danske modstandsbevægelse.

Rigsarkivet har endnu ikke overblik over, om der er forsvundet Kaj Munk-dokumenter fra arkivhylderne, men arkivets chefkonsulent Poul Olsen, som tidligere selv har gennemgået de 15-20 arkivæsker med arkivalier om Munk, bekræfter, at æskerne indeholder netop de ting, som ifølge Berlingskes oplysninger skulle have været i de to mistænkte arkivtyves besiddelse. Poul Olsen vurderer desuden, at det er sandsynligt, at de to sigtede har haft fat i retssagerne mod Kaj Munks drabsmænd.

»De pågældende har ganske givet haft adgang til disse sager. De indeholder adskillige papirer fra retssagerne og forskellige tekniske fotos af forskellig art,« siger Poul Olsen, som peger på, at tyvenes interesse ser ud til primært at have været danskere i tysk tjeneste.Forskningsmæssigt tab

Kaj Munks drabssag har haft enorm historisk betydning, fastslår den konservative politiker og forfatter Per Stig Møller, som selv har skrevet to bøger om den folkekære digterpræst.

»Ikke alene samlede drabet på Kaj Munk hele Danmark, men hans død var også med til at overbevise udlandet om, at Danmark var et land, der kæmpede imod Nazityskland,« siger Per Stig Møller.

Selv om den tidligere udenrigsminister forventer, at forskere og historikere for længst har gransket størstedelen af det tilgængelige materiale om Kaj Munk, betyder det ikke, at materialet har tabt sin historiske værdi, understreger han:

»Hvis der er forsvundet originale dokumenter, så mister vi muligheden for, at forskere i fremtiden vil kunne se på sagen med nye øjne og opdage blinde vinkler, som hidtil har været overset. Derfor er det meget vigtigt, at originalmateriale bevares til eftertiden.«Kassevis af dokumenter beslaglagt

Tilbage i oktober sidste år beslaglagde Københavns Politi kassevis af historiske dokumenter hos de to mænd på henholdsvis 46 og 53 år, som nu har siddet varetægtsfængslet i forbindelse med rigsarkivsagen i mere end tre måneder. Begge mænd risikerer mere end seks års fængsel, hvis de kendes skyldige.

Ved ransagningerne fandt politiet blandt andet dokumenter fra retsopgøret, som decideret var revet ud af retsbøger og mapper fra Københavns Byret, erfarer Berlingske. Desuden blev der beslaglagt politirapporter, retsakter, desertørsager, personlige ejendele fra østfrontfrivillige og andet unikt materiale.

På trods af at Kaj Munk blev likvideret en januarnat 1944 i Silkeborg, blev sagen mod hans banemænd ført ved netop Københavns Byret, hvor en stor del af det forsvundne arkivmateriale stammer fra. Arkivæskerne har altså ligget på Landsarkivet Sjælland til dets lukning, hvorefter de blev overført til Rigsarkivet. Arkivet vurderer, at man samlet set har mistet materiale svarende til to hyldemeter, og at tyverierne kan have stået på i op mod ti år.

»Vi ved stadig ikke helt, hvad der er forsvundet. Vi skal i gang med en længere og langhåret undersøgelse af vores dokumentlister. Det er en hel del hurtigere at fjerne dokumenter, end at få dem på plads igen,« forklarer Poul Olsen og uddyber:

»Det, der er fundet under ransagningerne, er jo helt klart forsvundet fra os. Men om der er forsvundet mere, end der er genfundet, ved vi ikke præcist endnu. Vi håber blot, indtil det er undersøgt til bunds, at det hele er fundet.«

Kaj Munk var en af besættelsestidens store personligheder og mest markante kritikere af den tyske besættelsesmagt og de danske politikeres samarbejdspolitik.

På drabsnatten blev han hentet af en gruppe mænd fra en tysk terrorpatrulje i sit hjem, præstegården i Vedersø, og senere skudt i en grøft ved Silkeborg. Dermed mejslede digterpræsten sig ind i historien som en af besættelsens formentlig største martyrer i Danmark.

Drabsmændene var medlemmer af den tyske kontrasabotagegruppe »Peter-gruppen«, som var opkaldt efter den tyske gruppeleder Otto Schwerdts dæknavn Peter Schäfer. Han havde vundet nazistisk hæder og ære ved blandt andet at deltage i SS-befrielsesaktionen af den italienske diktator Mussolini, som var placeret i fangenskab af italiensk militær i 1943. Operationen »Eiche«, som den hed, var beordret af Hitler personligt.

Københavns Politi, som har efterforsket arkivtyveriet i mere end tre måneder, ønsker hverken at be- eller afkræfte Berlingskes oplysninger om Kaj Munk-materialet.

»Det vil jeg ikke udtale mig om,« siger efterforskningsleder Bo Hass Jensen.

Du kan ikke komme det nærmere end det?

»Nej. Der er lukkede døre i sagen, så jeg har pligt til at tie stille. Vi udtaler os ikke om de enkelte koster på nuværende tidspunkt,« siger han.

Dermed er det ikke til at sige, hvor meget af det stjålne materiale det er lykkedes politiet at redde, og hvor meget der i værste fald er gået tabt eller er videresolgt. Bo Hass Jensen oplyser, at anklagemyndigheden i øjeblikket er ved at lægge sidste hånd på anklageskriftet mod de to varetægtsfængslede mænd, og dermed kommer der sandsynligvis snart klarhed over sagen.

Rigsarkivar Asbjørn Hellum har over for Berlingske beskrevet tyvekosterne som »uerstattelig og umistelig kulturarv for Danmark«. Han er stadig rystet over, hvor systematisk tyveriet tilsyneladende er foregået:

»Arkivmateriale, som kommer ind på vores hylder, er nøje udvalgt og dermed faktisk enestående. Et enkelt papir kan vi måske nok undvære, men når man systematisk fjerner materiale fra den samme arkivserie, så laver man et hul i danmarkshistorien, og det er en skærpende omstændighed. Det kan få karakter af, at man laver historien om.«

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu