Ufødt barn overlever trafikulykke – forældre dør

3. marts 2013 11:37 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Ufødt barn overlever trafikulykke - forældre dør
De 7 spyd på hende hovede repræsentere de 7 kontinenter og de 7 verdenshave.

USA: Et ungt ægtepar fra New York-bydelen Brooklyn mistede søndag livet i en trafikulykke, da de var på vej til hospitalet for at føde deres første barn. Men på mirakuløs vis overlevede barnet, skriver AP ifølge ABC News.

 

De to 21-årige vordende forældre blev begge dødeligt sårede, da den taxa, de var passagerer i, stødte ind i en lastbil. Ved sammenstødet gik den unge kvinde i fødsel, og ambulancepersonalet tog imod barnet på stedet, inden forældrene blev hastet til hospitalet, hvor de kort tid efter blev erklæret døde.

Den nyfødte dreng er indlagt på hospitalet i alvorlig tilstand, oplyser en talsmand for det ortodokse jødiske samfund, som det unge ægtepar tilhørte.

Ifølge New York Post undersøger politiet fortsat årsagen til ulykken. Føreren af en tredje bil, der muligvis var involveret i sammenstødet, flygtede fra stedet.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu