Uheldig cyklist uden for livsfare

22. marts 2013 12:27 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Uheldig cyklist uden for livsfare
Billede mangler

En mandlig cyklist, der tidligt fredag morgen blev ramt af en lastbil i Køge, er nu uden for livsfare. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

 

Manden blev alvorligt kvæstet ved uheldet, der fandt sted i krydset Københavnsvej/Tøxensvej. Han blev efterfølgende fløjet til Rigshospitalets Traumecenter, hvor hans tilstand fortsat er alvorlig men dog stabil.

Det tyder på, at lastbilchaufføren var uden skyld i uheldet. Ifølge politiet kom cyklisten i slinger og væltede ud foran lastbilen.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu