Ukendt mand fundet død på stranden

27. juni 2012 08:57 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Ukendt mand fundet død på stranden
Billede mangler

En mand blev sent i aftes fundet død i vandkanten på stranden ved Tornby syd for Hirtshals.
Politiet beder nu offentligheden om hjælp til at finde ud af, hvem manden er. Det fortæller DR Nordjylland.
Det var tyske turister, der fandt den livløse mand ved 22-tiden i går.
Umiddelbart mener politiet ikke, manden har været udsat for nogen forbrydelse, men er stadig på bar bund med hvem han er.
Manden beskrives som 35-45 år. Han har blond skulderlangt hår, kraftige øjenbryn og skægstubbe.
Og så havde han en kortærmet trøje og shorts på.
Ifølge vagtchefen ved Nordjyllands Politi tyder mandens tilstand på, at han ikke har ligget mange dage i vandet.
– Det tyder mest på, at han har været ude i det gode vejr, og så er der sket noget, fortæller vagtchefen.
Kender du manden – kontakt da politiet på 1-1-4.
Senere i dag vil der være ligsyn.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu