Undervisning i modersmål er et skud i tågen

25. januar 2013 08:50 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Undervisning i modersmål er et skud i tågen
Billede mangler

En af landets førende skoleforskere siger tak for de 30 millioner, men har ellers svært ved at se fornuften i et nyt forsøg med modersmålsundervisning. Efter sommerferien vil det foregå på mindst 200 skoler.

 

Det siger Niels Egelund fra Center for Strategisk Uddannelsesforskning på Aarhus Universitet som reaktion på, at regeringen vil bruge 30 millioner kroner på at undersøge, om tosprogede elever bliver dygtigere, hvis de bruger modersmålet i skolen.

– Skolerådet har undersøgt effekten af modersmålsundervisning, der var obligatorisk på de danske skoler indtil 2002, og sammenlignet med Sverige, hvor man stadig har det. Man konkluderede, at det kun har en relativt, svag effekt, siger Niels Egelund, der peger på et problem med børne- og undervisningsminister Christine Antorinis (S) initiativ, som efter sommerferien vil foregå på mere end 200 skoler.

– Modersmålsundervisningen er frivillig. Så længe det er det, vil det kun være den stærke del af gruppen af nydanskere, som tager imod den. Og det er faktisk den ikke-stærke del af gruppen, som har brug det. I stedet for et tilbud burde det være tvang, hvis det skulle være noget, tilføjer Niels Egelund, der siden 2006 har været medlem af formandskabet for Skolerådet.

Det storstilede forsøgsprogram skal afklare, om eleverne bliver dygtigere til skolens fag, og hvilken form for sproglig støtte der bedst hæver deres faglige niveau, skriver Berlingske. Antorini understreger over for avisen, at Danmark har en stor udfordring, fordi børn med anden etnisk baggrund klarer sig markant dårligere i den danske folkeskole.

– Men vi mangler systematisk viden om, hvordan de bliver sprogligt og fagligt dygtigere. Vi skal væk fra at synes og tro. Med forsøgsprogrammet får vi rent faktisk at vide, om det virker eller ej, siger ministeren, der ikke vil genoplive den lovpligtige modersmålsundervisning, som VK-regeringen fik afskaffet i sit første skoleforlig i 2002.

Ifølge Niels Egelund er det »enormt svært« at give kvalificeret modersmålsundervisning.

– Der findes simpelthen ikke tilstrækkeligt med lærere, der kan give en kvalificeret modersmålsundervisning i Danmark. Vi skal også regne med, at på nogle af de skoler med mange elever, der har anden etnisk baggrund, kan man registrere op til 50 forskellige sprog, så det vil kun blive på de største sproggrupper, at der vil kunne gives modersmålsundervisning. Og det er jo forskelsbehandling mellem de grupper, der får det, siger Niels Egelund, der, selv om han har svært ved at se fornuften i initiativet, siger tak til Christine Antorini.

– Som forsker kun man kan være glad over, at ministeren vil bruge 30 millioner. Det er det, vi lever af. Og tak for det, siger han.

Forsøgsprogrammet indeholder en bred vifte af sprogstøtte, fra modersmålsundervisning i arabisk og tyrkisk til »almen sprogforståelse«, hvor alle elevers sproglige opmærksomhed og ordforråd styrkes.

Forsøgene skal også teste, om sprogstøtten er gavnlig for de øvrige elever i klassen – også danske elever.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu