Undervisningsminister afsætter 7 mio. kr. til bekæmpelse af fravær

9. maj 2012 08:11 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Undervisningsminister afsætter 7 mio. kr. til bekæmpelse af fravær
Billede mangler

Christine Antorini er klar med 7 mio. kr. til 20 fraværsprojekter, der skal hæve fremmødeprocenten i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.
 
20 forskellige projekter får nu del i 7 millioner kroner, der skal sørge for at flere unge møder frem til undervisningen i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.
 
I alt var der 179 projekter, der tilsammen havde søgt midler for cirka 83 millioner kroner til projekterne.
 
Det er Ministeriet for Børn og undervisning, der har afsat puljen og undervisningsminister Christine Antorini er godt tilfreds med den store interesse for at bringe fraværsprocenterne ned.
 
–       De mange ansøgninger til ministeriets fraværspulje vidner om et stort engagement på uddannelsesinstitutionerne for at gøre noget ved fraværsproblemet. Vi ved, at for stort fravær kan føre til efterfølgende frafald. Og vi har hårdt brug for, at de unge bliver fastholdt og gennemfører en ungdomsuddannelse, siger Christine Antorini.
 
Projekterne, der alle er vidt forskellige, har motivation, trivsel og lyst til læring som omdrejningspunkt.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu