Undervisningsminister Christine Antorini: Tømrere skal hjælpe skoletrætte drenge

17. februar 2012 08:07 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Undervisningsminister Christine Antorini: Tømrere skal hjælpe skoletrætte drenge
Billede mangler

Tømrere, ingeniører og pædagoger skal i langt højere grad end tidligere stå foran tavlen og undervise i skolerne.
 
Det skal ske som en del af en ny forsøgsordning med to lærere i folkeskolen, mener undervisningsminister Christine Antorini (S). Det skriver Politiken.
 
Idéen er at få fat i de skoletrætte elever eller har andre problemer. Ministeren vil især bruge håndværkere i de store klasser, mens pædagogerne skal hjælpe til på de lavere klassetrin.
“Nu starter vi med tolærerordninger som et forsøg for at kunne løfte inklusionsopgaven. Forsøgene skal laves, så vi kan blive klogere på, om tolærerordninger er en god måde, hvis vi skal have flere elever med specielle behov i klasserne på den rigtige måde,” siger Christine Antorini til Politiken.
 
Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er ikke begejstret.
“Lærere er nogle, der har en læreruddannelse. Det vil sige, de lærer at tage hånd om de her børn. At tro, at håndværkere skulle have en særlig kompetence, har jeg svært ved at forstå,” siger lærerformanden, der dog er åben over for nye faggrupper i folkeskolen, men kun som gæstelærere.
 
Forsøget kommer til at koste 30 millioner kroner. Der er derfor et godt stykke op til den tolærerordning til 1,2 milliarder kroner, som S-SF foreslog i valgkampen.
Kilde: Politiken
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu