Undgå juleindbrud – få hjælp fra naboerne

11. december 2011 12:48 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Undgå juleindbrud - få hjælp fra naboerne
Billede mangler

De nyeste indbrudstal viser, at det høje niveau har bidt sig fast og julemåneden er stadig højsæson for indbrudstyven. En del af løsningen er mere organiseret nabohjælp.
 
Kun 1,5% husstande bliver udsat for indbrud om året, alligevel ligger Danmark højt i forhold til antal indbrud pr. indbygger i EU. Og dette tal er desværre stadig ikke faldende, således har årets første 10 måneder budt på lige så mange indbrud som i samme periode sidste år.
Op til 40% frygter at blive udsat for indbrud, alligevel er vi i dette land langt dårligere til at sikre vores hjem end vores nabolande er.
I England nabohjælper de, I Holland lovgiver de, i Sverige tager kommunerne medansvar, mens vi i Danmark har stor tradition for at forsikre, har vi mindre tradition for at sikre vores boliger.
Stop tyven, start snakken
Vi kan alle påvirke trygheden i vores nærområder og ikke mindst antallet af indbrud.
”Nabohjælp er et godt og ikke mindst et gratis middel til at skabe liv og opsyn i kvarteret. Lav aftaler med dine naboer, også helst med flere end de 2 nærmeste, meget genre i en mere organiseret form med de 10-15 nærmeste naboer. Jo færre naboer der indgår i nabonetværket, jo mere sårbart er netværket. Og at nabohjælpen virker viser international forskning og så står vagtsomme naboer faktisk øverst på indbrudstyvens ”Hadeliste”, fordi tyven risikerer at blive opdaget. Nabohjælp er, når du hjælper en indbrudstyv med ikke at begå indbrud!”, Siger Lone Harlev projektleder i Nabohjælp.
Sådan sikrer du din bolig teknisk
”I forhold til teknisk sikring handler det om sund fornuft. Gå en tur rundt om dit hus, kig på det med tyvens øjne, hvor er det let at komme ind, hvor kan man stå i fred og ro bag en høj hæk og skrue et vindue af. Ligger der værktøj og haveredskaber og flyder i haven eller i et ulåst skur eller garage”. Siger Lone Harlev og fortsætter:
”Dernæst handler det om at gøre huset så stærkt, at det kan modstå et angreb fra simpelt værktøj (skruetrækker, dækjern mv.) Du behøver ikke at lave din bolig om til en fæstning, tal med din nabo og vurder den reelle risiko for indbrud i jeres boligområde”.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu