Ung Køge-borgmester undgår kupforsøg

15. februar 2012 22:28 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Ung Køge-borgmester undgår kupforsøg
Billede mangler

Socialdemokraterne i Køge kommune fik onsdag afgjort, hvem der skal være borgmesterkandidat ved kommunalvalget i 2013.
Da stemmerne var talt op, blev afgørelsen, at Marie Stærk blev valgt med 56 procent af stemmerne mod 46 provent af stemmerne til modkandidaten Thomas Kielgast.
Dermed er kupforsøget mod den den 32-årige borgmester faldet til jorden
“Vi har nu et klart resultat. Det giver Marie Stærke maksimal opbakning forud valget til Byrådet i november 2013,” siger formand for Socialdemokraterne i Køge kommune, Jan Rix Rasmussen i en pressemeddelelse.
Den socialdemokratiske byrådsgruppe anerkender og respekterer medlemmernes valg af spidskandidat, lyder det videre.
Også Marie Stærke jubler over resultatet af urafstemningen.
“Jeg er glad for, stolt og ydmyg over, at medlemmerne har valgt mig som deres spidskandidat. Det vidner om, at de støtter linjen om Køge kommunes fortsatte udvikling til glæde for borgerne og Socialdemokratiet,” lyder det fra hende.
Det var de eskalerende skandale-sager omkring den tidligere S-lokalformand Tommy Kamp, som i januar fik Thomas Kielgast til at udfordre Marie Stærke om borgmesterposten. Han vil trods resultatet loyalt fortsætte sit arbejde i byrådsarbejdet og i partiet.
“Jeg vil tage et medansvar i forhold til arbejdet med at samle partiet, og jeg håber at alle uanset hvor de satte deres kryds i valgkampen, vil samles om den store opgave at det stadig er socialdemokraterne der har borgmesterposten efter kommunevalget,” melder Thomas Kielgast.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu