Ung kvinde fra Aalborg tæsket med jernrør

19. maj 2012 11:09 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Ung kvinde fra Aalborg tæsket med jernrør
Billede mangler

20-årig kvinde blev fredag aften tæsket med et jernrør på legeplads på Indkilde Allé i bydelen Gug i Aalborg – 62-årig gerningsmand anholdt.
 
Der var tilsyneladende tale om helt umotiveret vold, da en 20-årige kvinde fredag aften blev overfaldet og tæsket med et jernrør på en legeplads på Indkilde Allé i bydelen Gug i Aalborg.
Den 20-årige sad sammen med en veninde på legepladsen, da en 62-årig mand overfaldt hende.
 
– Manden angriber hende med et otte kilo tungt metalstativ, som han slår hende med en til to gange. Både på hovedet og på kroppen, siger vagthavende ved Nordjyllands Politi Frank Liltorp til bt.dk.
 
Overfaldet kostede kvinden en brækket næse inden hun kunne stikke af fra stedet. Det var kvinden selv,d er ringede til politiet og anmeldte overfaldet.
 
Den 62-årige, der tilsyneladende ikke kender den 20-årige kvinde i forvejen, bliver lørdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør sigtet for vold.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu